Sundhed
Derfor er din krop perfekt!
Dine små ulemper kan faktisk vise sig at være fordele.
torsdag 21.4.11
- Af Camilla Nivaro / Foto Colourbox
Stor numse
En stor numse frem for en topmave mindsker mængden af det dårlige kolesterol og hæver niveauet af den gode kolesterol, som beskytter mod åreforkalkning. Det mindsker også risikoen for diabetes, viser undersøgelser foretaget af Oxford University.
Læs også: Fremhæv din talje
Ingen hofter
I en undersøgelse ledet af University of Southampton har man opdaget, at brystkræft er tre gange så udbredt blandt kvinder, hvis mødre har brede hofter, formodentlig på grund af deres høje niveau af kønshormonet østrogen, der kan øge risikoen for brystkræft hos hormon-følsomme kvinder.
Små bryster
Hvis dine bryster er flade som pandekager, har du langt mindre risiko for at få rygproblemer plus, at små bryster er mere følsomme. I en undersøgelse fandt forskere ud af, at store bryster var 24 procent mindre følsomme end de små.
Læs også: Snup cyklen
Store lår
En 12-årig lang undersøgelse af 3.000 mænd og kvinder i Danmark viser, at mennesker, hvis lår måler mindst 60 centimeter i omkreds, er mindre tilbøjelige til at udvikle hjertesygdomme eller dø tidligt. Mindre lår betyder, at der er for lidt muskelmasse, hvilket tyder på lavere niveauer af fysisk aktivitet.
Kilde: Ekstrabladet.dk