Sundhed
9 sunde tips mod forkølelse
Sund guide til at slippe af med forkølelsen: Kan man virkelig pudse næse på en rigtig måde? Ja, og nu kan du vinke farvel til rød tud og 11-taller.
fredag 5.3.10
- Af Kira E / Foto PR
Puds næse på den rigtige måde
Det er vigtigt at pudse næse rigtigt, når du er forkølet i stedet for at sniffe snotten tilbage i hovedet. Men det må heller ikke gøres for hårdt. Den rigtige måde at gøre det på: Pres en finger mod det ene næsebord, imens du forsigtigt blæser det andet.
TIP! Vask hænder efter du har pudset næse.
Slap helt af
Når du kan mærke, at forkølelsen trænger sig på, så er det en god idé at hjælpe din krop lidt på vej ved at blive under dynen. På den måde kan din krop bruge energi på at blive rask og ikke på at holde sig i gang. En god anledning til at finde yndlingstæppet frem.
Gurgle
Gurglen kan løsne op for en ellers øm hals og lette noget af smerten. Prøv eventuelt med en skefuld salt i varmt vand fire gange dagligt.
Drink noget varmt
Varme drikke, som te og mælk med honning, løsner op for en tilstoppet næse og tilfører den i forvejen hårdt prøvede krop noget væske.
Tag et steambad
Steambad løsner op for din tilstoppede næse og er en dejlig form for afslapning. Hvis du er sløv eller svimmel fra influenza og forkølelse, så tag et varmt brusebad. Sæt dig eventuelt på en stol, hvis du ikke har et karbad.
Mentholsalve
Salve under næsen kan gøre ret så store underværker. Du kan nærmest trække vejret igen, hvilket må siges at være en rar følelse. Ud over at løsne op for passagen i næsen lindrer den også den tørre hud rundt om næsen. Eucalyptus kan også anbefales. Sov med en ekstra pude, dette vil hjælpe dig med at rense og lette luftvejene.
Varm en klud
Enten vil varmt eller koldt gøre dig bedre tilpas. Det er forskelligt, hvad folk foretrækker. Tag en fugtig vaskeklud og varm den i 55 sekunder i microbølgeovnen og læg på panden. Hvis du foretrækker en kold pakke, så tag en frostvare ud af fryseren og brug den i stedet for.
Flyv ikke med mindre du skal
Ingen grund til at tilføre stress til din allerede stressede krop. Det vil trykket i luften på en flyvetur gøre. Hvis du flyver med en forkølelse, kan det ødelægge dine tromhinder. Hvis du skal flyve, så tag en næsespray med og brug den, når flyet letter, og når det lander. Tyggegummi hjælper også på trykket.
Læs også: Sådan undgår du at blive syg