Bazarshoppen

leftText


Er du overbevist om, at du spiser, fordi du er sulten, dit humør er dårligt, eller fordi du simpelthen elsker maden foran dig? Så kan du godt tro om igen. For størrelsen på tallerkenen og hvilken rute, du tager hjem fra arbejde har blandt andet indflydelse på, hvor meget, du spiser.

ÅRSAG NR. 1: SLIK SKAL DER DA TIL
Du kender det. Det der med at æde et giga-bærer popcorn i biffen, selvom de for længst har forvandlet sig til små kolde gummi-dutter. Ifølge Brian Wansink i bogen ”Hovedløse spisevaner" spiser vi mere end vi tror, og vores sult- og smagssignaler styres meget af omgivelserne (der SKAL jo popcorn til i biffen ikke?) og måden maden bliver serveret på. Jo større bæger, des flere popcorn ryger indenbords. Køb derfor et lille bæger popcorn næste gang og undgå overspisning.

Læs også: Bliv slank på to dage.

ÅRSÅG NR. 2: KILOENE KOMMER SNIGENDE
Let’s face it: Ingen går tynd i seng og vågner tyk op. Ifølge Wansink kan bare 10 kalorier ekstra om dagen (tre vingummier) give et ekstra kilo om året. Bare ved at indtage 100 kalorier færre om dagen eller forbrænde 100 kalorier ekstra er det nemt at tabe sig eller holde vægten. Gå en lille tur hver dag og lad cookien passe sig selv - så er du allerede på vej.

ÅRSAG NR. 3: DU SPISER MED ØJNENE
Vi spiser i høj grad med øjnene. Det vil sige, at der skal en vis mængde mad til, før vi føler os mætte. Hvis du er vant til at fortære en tallerkenfuld lasagne, føler du dig ikke mæt efter en halv. Wansinks pointe er, at når bare maden syner af den mængde, vi plejer at indtage, føler vi os mætte, selvom kalorieindholdet er lavere end normalt. Så nup en mindre tallerken næste gang.

ÅRSAG NR. 4: SLIK I DIT SYNSFELT
Ude af øje ude af sind! Bare tanken om mad får tænderne til at løbe i vand, og derfor er slikskålen på skrivebordet eller sofabordet en KÆMPE fristelse. Vi spiser nemlig mere af de synlige fødevarer, fordi vi tænker mere på dem. Stil derfor en frugtskål frem i stedet for de usunde fristelser.

ÅRSAG NR. 5: MAD = HYGGE OG TRYGHED
Trangen til hyggemad hænger sammen med, hvad der minder os om noget godt og rart. For eksempel har mange svært ved at stå for nybagte hvide boller – det er ren barndomsnostalgi og guf for sjælen. Skab derfor nye associationer mellem gode oplevelser og sund mad. For eksempel ved at fodre hinanden med gulerodstave, når du og kæresten hygger.

Læs også: 10 genveje til sundhed.

ÅRSAG NR. 6: LIGHT-KALORIEBOMBER
Lad dig ikke narre af light-produkter. Kalorieindholdet kan stadig være højt f.eks. i ost og kiks. Vi opfatter mad som enten sundt eller usundt og belønner os selv ved at spise mere af det, vi tror, er sundt. De ekstra kilo kommer så som en overraskelse.

Læs mere på mindlesseating.org.

Kommentar

Gem
  • 13. august 2012 - kl. 14:46
    Omg.... Klokken har jo ikke været 16.05 endnu? O.o Myyyyyyystisk?! xD
  • 13. august 2012 - kl. 14:45
    Idag 16.05 - HELT enig! - Det er da genialt. :-D
  • 29. marts 2012 - kl. 21:41
    Det er jo helt korrekt :o)
  • 03. januar 2012 - kl. 17:31
    Thanks friends <3 some very good and useful advice!! I'm so fat, but no more after this!!!!!!!!
  • 13. januar 2011 - kl. 16:05
    Elsker kvindeblades gode råd: "Skab derfor nye associationer mellem gode oplevelser og sund mad. For eksempel ved at fodre hinanden med gulerodstave, når du og kæresten hygger." xD
  • 10. januar 2011 - kl. 14:09
    Men jeg spiser Hawati hver dag og får kun mærkelig pølse??
  • 25. november 2010 - kl. 22:36
    Thanks - god artikel
Tilmeld dig Bazars Nyhedsbrev
Mad og drikke
Hvilken drink drikker du helst til sommerfesten?
Piña Colada
Mojito
Strawberry Daiquiri
Cosmopolitan
Gin & Tonic
Jeg vil hellere ha’ en kold øl
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk