Bazarshoppen

leftText


1. Den eksotiske
Sommerens mest uimodståelige og totalt luksus-agtige duft er Escale aux Marquises fra Dior. Den er sammensat af søde tiarablomster, friske røde bær og krydret med ingefær, koriander og muskatnød, der giver den et eksotisk præg. 75 ml eau de toilette, 530 kr.

2. Hverdagsduften
Den vigtigste ingrediens i DKNYs harmoniske duft Pure er vanilje, som giver duften en feminin blidhed. Den er sammen sat af kronblade, lotus, jasmin, fresia og orkidé og er perfekt til en dag på jobbet. 50 ml scent spray, 425 kr.

3. Ren og enkel
Det britiske mærke Clean er kendt for deres rene, lette dufte og ’Clean Summer Linen’ er ingen undtagelse. Den dufter af sprød bergamotte, mirabelle og blomme – en forfriskende cocktail, der kan bæres på selv den varmeste sommerdag. 60 ml eau fraiche, 495 kr.

4. Kom i godt humør
Celebration of Happiness fra Hugo Boss åbner med en bølge af søde æbler og hvide ferskner og udvikler sig til en saftig cocktail af honning, jasmin og blommenoter. Den gør virkelig noget godt for ens humør! 30 ml eau de toilette, 330 kr.

5. En ny version
Issey Miyakes nye fortolkning af L’eau D’issey, Summer, er en vellykket og frisk komposition af rosenvand, pære, nellike og bløde trænoter. Den er velkendt og alligevel helt ny. 100 ml eau de toilette, 430 kr.

6. Score-duften
Shiseidos sommerudgave af Zen er perfekt til lune sommeraftner med grill og cocktails i haven. Duften er bygget op om liljekonval, kinesisk rose, let citron og sexet musk. Fyrene vil elske den! 50 ml eau de parfum, 590 kr.

7. Fræk frugtbombe
Den saftige og sexede Eau de Paradis fra Biotherm er spækket med skønne frugter som fristende blåbær, modne solbær, søde hindbær og sprød granatæble. Det er den ultimative ferie-parfume, der passer perfekt til Ibiza-turen eller bare, når du skal på disko med veninderne. 100 ml refreshing mist, 350 kr.

Læs også:
5 tips til glat sommerhud
Flere skønhedsartikler på in.dk
Foundation-guide

Kommentar

Gem
Bikinilinje
Hvad gør du ved bikinilinjen om sommeren?
Bliver vokset hos en professionel
Vokser selv
Bruger skraber
Bruger Ladyshaver
Bruger hårfjerningsmiddel
Ingenting
Andet
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk