Makeup
Burberry lancerer makeup-kollektion
Naturligvis prydet af de karakteristiske tern.
torsdag 9.9.10
- Af Line Kirstine Torp / Foto Burberry
Hvis du er vild med Burberrys ikoniske tern, så vil du blive begejstret for at høre, at de nu har lanceret deres egen makeup-linje. Burberry har netop lanceret en makeup-kollektion, der er prydet af husets karakteristiske tern. Christopher Bailey, kreativ direktør hos Burberry, har fundet inspiration i de klassiske Burberry designs, blandt andet i den evige klassisker: Trenchcoaten.
“Ligesom trenchcoaten kan makeuppen bruges, hvor som helst og når som helst”, siger den talenfulde designer til WWD.com.
Produkternes udseende er selvfølgelig ligeså lækkert som brandet selv. Emballagen er prydet af deres klassiske signatur tern og oser af luksus. Kollektion omfatter både mascara, eyeliner, øjenskygge, lipgloss, læbestift, blush, pudder, foundation og bronzer.
Desværre kan makeup-linjen ikke købes i Danmark endnu, men den kan heldigvis fås på Burberrys egen webshop.
Læs også: Shop Bianco på nettet