Bazarshoppen

leftText


Opskriften er til 4 personer

Det skal du bruge:
1 Knorr Bag of Taste Paprika
1/1 kylling af god kvalitet (1200-1400 g.) eller udskåret kylling med eller uden skind og ben (cirka 800 g.)
2 pastinakker
2 persillerødder
½ knoldselleri
300 g. Grønne linser fra Puy
300 g. jordskokker
2 kviste frisk timian
Lidt olivenolie
1 hvidløg
Salt og peber

Til salaten:
¼ rødkål
200 g. rå jordskokker
2 store gulerødder
3 stilke blegselleri
1 stort rødløg
100 g. kogt perlebyg (kog efter anvisning på posen)
½ meget finthakket chili
Olivenolie
Hvidvinseddike
½ presset hvidløg
1 tsk. paprika eller spidskommen
Salt og peber

Læs også: Kylling med salat og quinoa

Sådan gør du: 
1. Rens kyllingen omhyggeligt og dup den tør med lidt køkkenrulle. Læg kyllingen eller kyllingestykkerne i stegeposen fra Bag of Taste og hæld indholdet af Knorr Barbecue krydderi i stegeposen, ryst posen og luk omhyggeligt. 

2. Følg stegeanvisningen på posen. Anvender du en hel kylling, skal du beregne en stegetid på omkring en time. 

3. Skræl grøntsagerne til de bagte rodfrugter omhyggeligt og skær dem i mundrette stykker. Læg dem i et ildfast fad sammen med et delt fed hvidløg og et par kviste timian. Drys med lidt salt og peber og hæld lidt god olivenolie over rodfrugeter. Lad dem bage i ovnen sammen med kyllingen i 40-60 minutter til de er møre, men stadig har bid. Vend grøntsagerne flere gange under stegningen. 

4. Rens og skræl alle grøntsagerne til salaten og del rødderne, løg og kålen i mindre stykker. Snit dem meget fint – gerne på et mandolinjern eller med en skarp kniv – og vend det hele i en skål sammen med den kogte perlebyg. 

5. Hak chilien meget fint. Rør en dressing af olivenolie og lidt vineddike, ½ presset hvidløg, chili, paprika eller spidskommen, salt og peber. Vend dressingen i salaten. 

6. Anret kylling, de bagte rodfrugter og råkostsalaten på en tallerken, og du har en herlig middagsret.

Tip:
Hvis du vil spare på kalorierne, kan du fjerne skindet fra den stegte kylling. Der er masser af smag i selve kødet.

Vind et gavekort til SuperBest, så du kan lave den lækre gæstemiddag her!

Kommentar

Gem
Bikinilinje
Hvad gør du ved bikinilinjen om sommeren?
Bliver vokset hos en professionel
Vokser selv
Bruger skraber
Bruger Ladyshaver
Bruger hårfjerningsmiddel
Ingenting
Andet
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk