Sommernovelle
Josefine og kærligheden
Læs 2. afsnit af Bazars sommernovelle
torsdag 26.8.10
- Af KATRINE MEMBORG OG JOSEFINE ILLUSTRATION RUNA STEPPINGE
Josefine har overrasket sin kæreste med en trekant: Aftenen var planlagt ned til mindste detalje, og det skulle foregå hjemme hos Janus, og han vidste ikke noget som helst om det. Dullen kom som aftalt, og hun ville faktisk have været meget køn, hvis hun ikke lige havde erstattet sine øjenbryn med en tynd, sort eyeliner-streg. Jeg var småfuld takket være et par flasker Asti, og hende her tøsepigen virkede skræmmende professionel og ville høre hvad, hvorledes og hvornår, hun skulle gøre hvad ved mig. Hun var informeret om, at hun IKKE skulle røre ved Janus – blot tænde ham ved at pille ved mig og min nøgne krop.
Janus var lykkelig! Jeg kunne se på ham, at han var overdrevet tændt, da han åbnede døren ind til lejligheden, og tøsepigen og jeg lå helt nøgne og kiggede dyrisk på ham. Jeg tog tøjet af ham, og det lykkedes mig faktisk at være ret forførende – ligesom i film. Tøsen blev liggende og pillede ved sig selv, og jeg må faktisk indrømme, at jeg blev lidt tændt af hele stemningen. Vi gik i gang – alle tre, og alt gik efter planen. Akryl-dullen kildede mine brystvorter med sin tunge, mens hun kærtegnede mig ’dernede’. Jeg gjorde det så godt, jeg kunne – og Janus var helt oppe i det røde felt. Han elskede det! Han elskede min krop! Han elskede min gave! Han elskede mig…
Men så tog fanden ved ham, og han væltede nærmest tøsepigen rundt på maven for at gå i gang med at slikke hende bagi – altså, helt bagi. Den slags måtte han ikke på mig – men åbenbart på hende!? Jeg forsøgte at afværge det ved at blande mig, men han var målrettet, og hende her tøsepigen skreg højlydt af glæde. Det var faneme ikke meningen jo!
”Øhh, Janus… Du skal koncentrere dig om mig – det har vi jo…”
”Hun er jo så sindssyg lækker hende her, du har fundet,” stønnede han og fortsatte:
”Lad hende slikke dig, mens jeg stikker min pik op i røven på hende… Kom nu, baby!”
”Nej, for helvede, Janus! Det var ikke planen! Kan du ikke bare gøre, som vi har aftalt. Jeg kan ikke li’ det her – det er sgu for meget!”
Han overhørte mig fuldstændig og fortsatte med at gøre det, han var bedst til – nemlig at kneppe. Men ikke med mig – med tøsen.
Jeg begyndte at græde og følte mig så latterlig. Det her var jo ikke noget, jeg egentlig havde lyst til. Det var en dum gave, som han på ingen måde kunne administrere. Jeg pakkede mine sager til lyden af hardcore sex – i samtlige åbninger og på samtlige måder. 10 minutter senere stod jeg nede på gaden i Nord(lorte)vest, låste min cykel op og kørte hjem til Kamille, der heldigvis var hjemme.
Læs også: 1. afsnit af sommernovellen lige her!
Nok om Janus – for jeg så ham aldrig igen! Han blev vist nok kæreste med extensions-dullen, der viste sig kun at være 18 år gammel, kunne jeg se på hendes Facebook profil. Jesus fuckin’ Christ!
Tilbage til virkeligheden og til nutiden. Jeg er færdig med en lang arbejdsdag, der er gået med et langt og succesfuldt møde med en ny kunde – men også med irriterende tanker om ham her Frederik. Hvorfor fanden kan jeg ikke få ham ud af mit hoved og min mave? Jeg mener – han har jo egentlig ikke gjort noget som helst for at imponere mig. Han spurgte, om jeg var ok, om jeg ville have et lift – og sagde jo nærmest nej tak til en ellers fræk invitation. Han havde en fræk profil, en ret cool bil og et sjovt efternavn. That’s it, Josefine!
”Hej smukke! Er du klar på i aften? Zulu sommerbio rykker ud – på en stor græsplæne nær dig,” siger Kamille, da hun ringer, som jeg er på vej ud på gaden for at finde en bus hjem.
”Guuud, det havde jeg da helt glemt. Kamille, jeg har mødt en fyr… En sød, sød fyr, tror jeg. Han kørte mig på arbejde, efter jeg groft var blevet bestjålet, og…”
”Vent lige lidt,” afbrød hun mig.
”Er du blevet overfaldet af en sød fyr?”
”Nej, nej! Min cykel er blevet stjålet, men jeg tror måske, det var meningen, for så fik jeg et lift på arbejde af Frederik Hasselhoff med den skønneste profil og den fedeste bil!”
”Ha ha! Hasselhoff?! Tager du pis på mig, Jose? Hvad fanden sker der for dig? Har du mødt ham dér fra Baywatch? Og hvad har det med en skøn profil at gøre?”
OK – jeg talte meget, og jeg talte om ingenting. Kamille aner jo ikke, hvad jeg mener.
”Hør her! Jeg finder en bus, tager hjem og napper et bad, og så kan du bare komme. Så kan vi spise noget klamt, inden vi tager til det dér sommerbio, deal?”
Kamille fik hele historien om Frederik, og hun var, ligesom jeg, imponeret over hans virkning på mig og mine tanker. Efter en omgang virkelig klam taco-snack hjemme hos mig, gik vi hen mod sommerbio. Vejret var skønt, og der var nærmest weekendstemning på en mandag.
”Hej Josefine…”, hører jeg pludselig en søgende stemme sige.
”Øhh… hej?! Kender vi hinanden”, spørger jeg denne her ret uinteressante fyr med baggy bukser, undertrøje og kasket – og et slæng af venner. OK, jeg kunne måske godt huske, jeg havde set ham før, men jeg kunne på ingen måde placere ham i mit – i dag – snotforvirrede hoved.
”Ja… det skulle jeg mene. Vi har arbejdet sammen. Jeg hedder Daniel – tror endda vi kyssede til en julefrokost,” griner han lidt for kækt.
Kamille og jeg kiggede på hinanden og grinede. Mit grin var en anelse mere usikkert, for der begyndte alligevel at ringe en klokke langt inde i mit indre fjæs.
”Tror nu ikke, vi har kysset… Men… hvem er det nu lige, du er,” spurgte jeg bestemt, men på en ’piget’ måde, så man kan slippe af sted med meget mere – og han svarede kvikt:
”Jeg har arbejdet inde på 4U som grafiker, og jeg tror måske nok, jeg kiggede mere på dig, end du kiggede på mig. Indrømmet!”
FUUUUUUCK!!! Daniel! Daniel H – også kaldet ’Hov’, fordi han altid var så klodset – troede jeg. Men for satan… ’Hov’ må jo stå for ’”Has¬selhov”. Det er simpelthen løgn?! Det kan bare ikke være rigtigt?! Det er hans bror! Det er Fredes (ja, det kalder jeg ham altså allerede!) bror!
Kamille fik hurtigt hevet mig videre ind på græsset og lagde et tæppe frem, som vi så fint satte os ned på. Hun havde tydeligvis lagt to og to sammen, og hun kiggede på mig – nærmest som om jeg var en stakkel.
”Fuck nu det! Du kommer sikkert aldrig til at møde ham Frederik igen, og det dér med julefrokosten var jo bare en taberjoke, han brugte for at gøre sig lidt federe blandt vennerne. Come on, Jose! Glem det og lad os nyde filmen.”
Kamille havde ret. Vi besluttede os for ikke at tale mere om det – og nyde filmen og den medbragte flaske hvidvin, som vi helt looser-agtigt måtte drikke fra flasken, for vi havde ikke lige husket glas. Og det blev faktisk en super hyggelig aften – trods den meget mærkelige start.
Den ene uge tog den anden – og nu er det altså fredag eftermiddag. Jeg er lige kommet hjem efter en omgang seriøst storindkøb – får tøserne på middag i aften. Frederik spøger altså stadig, og jeg har forsøgt at Google ham en enkelt gang (læs: 50), men det er nærmest, som om han ikke eksisterer.
Nej! Jeg har besluttet mig for at feste igennem med tøserne i aften, og det kan jo være, jeg møder Mr. Right Now lige netop i aften? Og helt ærligt – hvis jeg virkelig har kysset med hans bror til en julefrokost, så er det måske alligevel ikke så cool, er det?
Kamille og resten af slænget er der på slaget 19, og jeg har faktisk gjort ret meget ud af maden. Den står på tapas – på sådan en meget sommerlig måde. Jeg har haft stor succes med krydderurter i køkkenvinduet, så bordet er grønt og lige til at spise!
”Nåå, har du fået købt dig en ny cykel,” spørger Kamille mig, da vi er alene ude i køkkenet.
”Næ… Jeg har faktisk vænnet mig til at tage det offentlige. Og så håber jeg måske nok lidt på, at der en dag kommer en Frede forbi i en BMW og tilbyder mig et lift,” svarer jeg grinende.
”Prøv lige at hør her, Jose… Jeg har lavet lidt research, og ham her Frede Fup Hasselhoff – han har en kæreste… Og ikke sådan en slags ‘nå ja, men hende kan jeg jo bare skippe af sted til den næste’ – nej, en rigtig kæreste. De bor sammen og har været kærester i fem år…”
”Det er simpelthen løgn! Hvad fanden sker der? Han kan da ikke bare tilbyde en lækker tøs et lift til arbejdet, mens han har en kæreste, der sidder og venter på ham derhjemme. Er du sikker, Kamille? Og hvorfor fanden har du ikke sagt det her noget før?!”
”Jeg fandt ud af det tidligere i dag – sådan rent tilfældigt. Det viser sig, at Jesper kender hans kæreste – sådan langt ude. Og nej, jeg har ikke fortalt Jesper noget om det – det kommer sgu ikke min kæreste ved. Men han fortalte bare om en episode med en pige – og den pige viser sig så at være Hasselhoffs kæreste…”
Av! Ondt i maven, ondt i hovedet, ondt i hjertet… Her har jeg brugt 45 dage på at fantasere om Fredes tunge, hans overkrop og om, hvordan han blidt tager tøjet af mig og hvisker mig ind i øret: ”Jeg vil ha’ dig, Josefine”…
”Fuck det, Kamille! Jeg er ok… Det var åbenbart bare ikke ham, der skulle give mig ring på fingeren… Lad os gå ind til de andre og få en hyggelig aften,” svarer jeg, som om jeg er overdrevet ovenpå.
Det lykkedes mig at drikke og hygge smerten væk. Kamille, Trine, Signe og jeg fik både grædt og grint – og drukket sådan cirka tre flasker rødvin for meget. Kamille og Signe har kærester, så når vi går ud, er det som regel Trine og mig, der hænger ud sammen i baren med et små-desperat blik i øjnene, mens Kamille og Signe altid går lidt tidligere hjem – som regel på grund af en sur sms fra kæresten. Og denne aften blev ikke anderledes…
”Riiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiing…” Min mobil ringer – en del højere end den plejer, synes jeg.
”Hallo?!”, siger jeg, mens jeg vælter ud af sengen.
”Hva’ så, frækkert! Har du ringet til ham?”
Det er Trine, og jeg aner ikke, hvad hun snakker om. Det eneste, jeg mærker, er en seriøs dunken i hovedet. Og så ligger jeg her oven på min seng med alt mit tøj på?!
Læs sidste og tredje afsnit af novellen her!