Riiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiing…” Min mobil ringer – en del højere end den plejer, synes jeg. ”Hallo?!” Jeg vælter ud af sengen.

”Hva så, frækkert! Har du ringet til ham?”

Det er Trine, og jeg aner ikke, hvad hun snakker om. Det eneste, jeg mærker, er en seriøs dunken i hovedet. Og så ligger jeg på min seng med alt mit tøj på?!

”Hvad taler du om?! Og hvorfor ringer du til mig nu? Hvad er klok¬ken? Hvor gik det galt i går?” griner jeg i røret.

”Du var jo så stiv, Jose! Jeg fulgte dig hjem ved 4-tiden – sammen med en megacute fyr, der meget gerne ville med dig op, men du kunne jo dårligt nok stå på benene. Aldrig mere mojito, deal?”

OK! Scary! Husker absolut intet! Der var vist noget med, at Signe og jeg sagde farvel til Trine og Kamille ved 1-tiden, og så fortsatte vi på en eller anden fancy, ny klub, hvor vi smilede os til den ene gratis drink efter den anden. Men… Jeg husker overhovedet ikke, hvordan og hvornår jeg kom hjem.

”Ringet til ham? Hvad mener du?” siger jeg.

”Ja… Ham, der fulgte dig hjem! Jose – come on, du må kunne huske ham? Du talte til ham, som om du kendte ham! Han lagde sit nummer ned i din taske, tror jeg nok. Du lovede at ringe – og det bør du altså gøre. Du blev ved med at plapre løs om hans lækre profil – det var supersjovt at høre på!”

Profil?! Nej nej nej! Det sker ikke, det her! Frederik ‘Gud’ Hasselhov har lagt sit nummer ned i min taske! Og selvom jeg sikkert har været ret ucharmerende, så har jeg jo ikke skræmt ham væk!

”Ringer senere, Trine! Jeg skylder dig en gratis middag. Love u!” siger jeg og drøner hen til min taske. Ganske rigtigt… Der ligger en gammel busbillet med et telefonnummer på!
”Yeeeees!” råber jeg højt og glemmer fuldstændig min dvaletilstand i hoved og krop. Jeg ser, at klokken er 12.15, så det vil da ikke være desperat at skrive en sms til ham, vel? Anyway, det vælger jeg at gøre, og taster:
”Tak for i går – det var dejligt at se dig igen. Kh. Josefine”

Sådan – lige ud af landevejen og næsten sand – for jeg kan faktisk overhovedet ikke huske, at jeg mødte Frederik. Cirka 30 sekunder efter får jeg svar:
”Hej smukke! Håber, hovedet har det ok i dag. Har du lyst til at nyde et glas hvidvin (eller vand) med mig senere på Bryggen?”

OK – han er både dejlig og sjov. Det med vandet var da meget sødt… Jeg skriver tilbage:
”Lyder hyggeligt. Kl. 18?”

Han skriver et ja tilbage og foreslår en superhyggelig café. Jeg er så lykkelig! Jeg vidste det jo bare hele tiden: Josefine Hasselhov… Ja ok, det er fandme et mærkeligt efternavn, men hvad gør man ikke for kærlighed? Hov! Kæresten?! Hvad har han gang i? Jeg havde da glemt alt om hans lykkelige liv sammen med partneren – og det har han tilsyneladende også! Svin! Jeg skriver igen:
”Hvad tror du, din kæreste vil sige til, at vi mødes?”

Og svar tilbage:
”Ikke noget – for sådan én har jeg ikke…” De har slået op! Hurra hurra hurra! Kamille og hendes kæreste er jo slet ikke opdaterede!

Jeg bruger – hold fast – to timer på at gøre mig klar til min store aften med verdens dejligste mand! Men altså sørger selvfølgelig for at det ser dejligt tilfældig ud. Jeg vælger en lidt gennemsigtig blondeundertrøje, hvor min bikinitop kan skimtes under. Og så tager jeg de strammeste jeans på i hele verden. Klip-klappere, løst hår, solbriller og min store taske, hvor der er plads til mit blomstrede tæppe (fra Netto!) – hvis nu vi ender på en hyggelig græsplæne... Det er længe siden, jeg har været så nervøs. Føler nærmest, jeg har levet i hi den sidste måned.

Bortset lige fra min Facebook-flirt Mikkel… Det skal du næsten lige høre!
Mikkel Bastiansen… Han add’ede mig, og jeg ignorerede ham de første par dage, men så blev han ved med at prikke til mig – mega teenageagtigt, I know… Og pludselig lå der en besked i min inbox:
”Hej Josefine. Jeg kender dig ikke – du kender ikke mig. Og du får sikkert mange beskeder som den, jeg har tænkt mig at skrive her: Du er simpelthen så smuk på dit billede, og hvis du bare er halvt så smuk i virkeligheden, så er verden et bedre sted… Og er du lige sød at acceptere mig som din ven?”

Halli hallo, hvad sker der for ham?! Ja ok, han ser da cute ud på sit eneste billede, men så nem er jeg altså ikke, hr. Fjæsbog!
Og jo, det var jeg så… For jeg svarede ham – og godkendte hans venskab.
”Hey stranger… Tak, det var sødt skrevet. Jeg er faktisk lige så smuk i virkeligheden, hvis jeg selv skal sige det...”

Og jeg fik svar tilbage dagen efter:
”Fantastisk! Tror, jeg er lidt forelsket… Kan man det så hurtigt?”

Mere skulle der ikke til! Han var modig, lige ud ad landevejen, og han var helt sikkert perfekt som den sutteklud, jeg havde brug for. Vi skrev med hinanden i tre-fire dage – både nat og dag. Pludselig vidste jeg en masse om ham her Mikkel, og han vidste en masse om mig. Det var sært, for et eller andet sted vidste jeg godt, at jeg aldrig kom til at møde ham.

”Jeg har lyst til at kysse dig og smage dig,” skrev han så ud af det blå en sen aften.

”OK… Og hvad vil du så gøre ved det?” skrev jeg tilbage og kunne mærke, det kildede i den nederste del af min mave. Jeg skrev mit mobilnummer til ham, og kort tid efter ringede telefonen…

”Det ved jeg ikke, men jeg ved, hvad jeg vil gøre ved dig. Jeg har lyst til at kysse dig blidt på halsen, bide dig i øreflippen og lige så stille tage dit tøj af, så jeg kan se din krop i lækkert, sort undertøj. Jeg vil sutte på dine brystvorter, til de bliver helt stive, og lade dig mærke min stive pik, der gemmer sig under mine bukser…”

”Hold da op… Hvis du prøver på at tænde mig, så virker det,” siger jeg forførende.

”Godt,” svarer han stønnende og fortsætter:

”Har du lyst til at putte min store pik i munden og slikke op og ned ad den…? Og spytte på den, forkæle den og bruge begge dine hænder til at gøre den klar til dig…? Klar til, at jeg hårdt kan stikke den op i din våde, stramme…”

Jeg mærkede, hvordan det pumpede dernede, og hvor vildt det her var. Jeg havde aldrig dyrket telefonsex med nogen, for det er jo kun sådan noget, de gør i dårlige film.
”Bliv ved,” hørte jeg mig selv sige til ham.
”Bliv ved med at tænde mig… Åhh, jeg har lyst til dig…”

”Du har mig her… Jeg har min pik i hånden… Pil ved dig selv. Tag en hånd ned i dine trusser og rør dér, hvor det kilder mest…” Jeg gjorde, hvad han sagde. Jeg var så ophidset! Dog fik jeg lige smugkigget den sidste halvdel af ‘Kongen af Queens’, der kørte på mute på fjerneren.

”Jeg tror snart, jeg kommer… Har du lyst til, jeg kommer ud over dig? Har du lyst til at sluge? ” spørger han hviskende.

Sluge?! Hell no! Men jeg spiller med:
”Gør, hvad du helst vil,” siger jeg hæst…

Og det næste, jeg hører, er en ekstrem stønnen og et ”JA, JA, JA – åhhhh!” Det var faktisk det! Jeg fik en oplevelse – han fik en orgasme ud af det.

Vi hverken skrev eller talte sammen siden den aften. Det var mærkeligt! Og nu er vi ikke engang venner på Faceren mere. Nå, det var bare lige en historie om min første og eneste virtuelle oplevelse med Mikkel Bastiansen, der viste sig at være sådan en, der gør den slags ret ofte. En af mine veninder var også faldet i på et tidspunkt. Funny!

Jeg finder en bus, der kører hele vejen til Bryggen, hvor jeg skal genforenes med Frederik. Mit hjerte banker, og lykken strømmer igennem hele min krop. Da bussen stopper, ser jeg ham stående med ryggen til ude foran caféen. Jeg kan kende hans nakke, hans højde og hans røv, der er latterligt god! Vildt nok, når jeg aldrig har set den side af ham, ikk?

”Hej Hasselhov,” siger jeg, så han bliver lidt forskrækket og vender sig om.

”Hej smukke Josefine!”

Hva’?! Nej!? Hvad? Hvorfor? Hvordan? Hvorfor?
”Daniel? Er det her en dårlig joke? Sidder Frederik derinde?” stammer jeg nervøst og føler mig (igen) som verdens største taber.

”Øhh nej… Han sidder vel derhjemme sammen med sin kæreste og deres lille, ny datter, kunne jeg forestille mig. Josefine, vidste du ikke, det var mig, du skulle mødes med?” spørger han.

Jeg griner… Griner ad mig selv og hele situationen. Jeg fortæller Daniel hele historien om cyklen, liftet, Frederiks lækre profil (som bror Daniel i den grad også er indehaver af!), og det ender med, vi alligevel sætter os ind og bestiller en gedeostsalat og en flaske vin.

”Det her er jo så underligt. Da jeg mødte din bror, var jeg sikker på, jeg havde mødt manden i mit liv uden overhovedet at have talt med ham. Men det var bare så sødt af ham, at han kørte mig på arbejde, og den situation kunne jeg bare ikke stå for – åbenbart,” siger jeg efter et par glas af det hvide.

”Jeg forstår godt, han har charmeret dig, for sådan er han. Han lever af at charmere, men han kunne aldrig finde på at lave noget ved siden af. Han elsker sin kæreste, som han i øvrigt skal giftes med næste år. Og så er han da lige for gammel til dig, er han ikke?”

Det viser sig, at Frederik er 32 år gammel, så jo – alt for gammel til mig. Daniel og jeg finder hurtigt ud af, at jeg har været forelsket i ideen, og da han viser mig et billede af Frede på sin mobil, er det, som om jeg aldrig har set den person før.

”Josefine… Vi har i øvrigt ikke kysset til nogen julefrokost. Jeg var jo ansat i kort tid, og det bedste ved den arbejdsplads var dig. Men du havde altid så travlt med at lave alt andet end at kigge tilbage på mig. Det var bare noget jeg sagde for at gøre mig lidt interessant,” siger Daniel.

Han er klædt i de samme baggy jeans som den dag til sommerbio. Hans hår er mørkt og sådan lidt vildt, øjnene grønne, og så er han et halvt hoved højere end mig. Han har sin egen lille grafiker-virksomhed.

”Nååå ja! Jeg kunne da have sagt mig selv, at Frederik ikke ville skrive sit telefonnummer på en busbillet,” griner jeg og kigger Daniel dybt ind i øjnene.
”Du skrev jo dit telefonnummer på en busbillet og lagde den i min taske i går… eller i morges.”

”Korrekt! Du ville gerne have mig med op i lejligheden, men du var helt ved siden af dig selv. Men du kaldte mig altså Daniel H det meste af aftenen, så det kan da ikke komme bag på dig, at det er mig, der er her.”

Der begynder at ringe en svag klokke… Og jeg tager mig selv i at tænke, at det er møghyggeligt at sidde her sammen med Daniel.
”Jeg er glad for at være her – også selvom det er med lillebroren,” siger jeg smilende.

Vi sidder der til midnat, hvor vi forlader caféen for at komme hjem – til hver vores lejlighed. Daniel bor faktisk kun fem minutter fra mig, så vi følges ad hele vejen.

Han ved nu alt om mig! Han ved, at mine forældre lige har haft sølvbryllup, at min søster har en kedelig mand og to forkælede børn. Han ved også, at jeg er 169 centimeter høj, at jeg elsker krydderurter, at jeg løber rundt om søerne et par gange om ugen – og at jeg ikke har tænkt mig at drikke i det næste lange stykke tid. Og jeg ved lige så meget om ham.

”Nå men… Det har været specielt – og virkelig, virkelig hyggeligt,” siger han til mig, da vi står foran min dør.

”Lige over… Og det er godt til dig uden kasket – så ser man bedre din lækre profil!”

Jeg lukker døren og går op og lukker mig ind. Kigger mig i spejlet, der hænger i gangen, og ser mig selv smile for første gang længe.
”Shit, Jose! Hvad har du gang i?” råber jeg, mens jeg sender mig selv verdens største Colgate-smil.

Min telefon bipper, og en sms titter frem:
”Håber, min profil er fræk nok til, at du vil se den igen? Jeg lover ikke at tage kasket på…”

Josefine Hasselhov… Tjo, hvorfor ikke..?

Læs også: 1. afsnit af sommernovellen og 2. afsnit af sommernovellen lige her!