Sex & Kærlighed
Få fut i forholdet!
Her får du ti gode råd til at få glæden tilbage i forholdet.
mandag 10.1.11
- Af Katrine Lund / Foto Colourbox
1. Du skal ikke tage alt som en selvfølge, så sig tak til din kæreste, hvis han har gjort noget, som gør dig glad. Så ved han, at du sætter pris på ham.
2. Pjat, fjol og grin med! Det kan være svært at give slip uden, at du føler, at det er pinligt, men hvis din kæreste fjoller med dig, så dril igen og leg med. Det er supergodt for forholdet at grine sammen.
3. Giv ham ros. Sig til din kæreste, at han ser godt ud, at han lavede en god aftensmad eller fortæl ham, at han er god i sengen. Din kæreste vil elske at få ros!
4. Gå på kompromis. Det kan være svært at gå på kompromis, hvis man virkelig er uenig, og det er selvfølgelig også vigtigt, at du ikke giver afkald på dig selv og dine værdier, men ind imellem er det altså en god idé at lade din kæreste bestemme. Der er ikke noget, der er værre for et forhold end at skændes hele tiden over små dagligdagsting.
5. Fokuser på de dejlige ting ved din kæreste, og tænk på alle de gode ting, der er grunden til, at I er sammen. Hvis du tænker på de ting, han gør, som gør dig glad i stedet for de negative ting ved ham, vil du helt sikkert have mere overskud til at tage en diskussion, når den kommer.
Læs også: Sådan vil mænd scores!
6. Læg mærke til de små forandringer i hverdagen. Har din kæreste købt en ny T-shirt, eller er han måske blevet klippet, så husk at sige det til ham. Det viser, at du er opmærksom på ham.
7. Spørg ham, om han har haft en god dag, hvordan det gik til træning, hvad han lavede med vennerne og så videre. Hverdagen bliver hurtigt en rutine så husk at snakke sammen om dagligdagsting hver dag, ellers vil I pludselig glide fra hinanden.
8. Interesser dig for hans interesser. Det er selvfølgelig vigtigt, at I har jeres egne interesserer, men det er altså også en god idé, at du interesserer dig for det, han godt kan lide, eller i hvert fald lade som om. Så spørg ind til hans interesserer, og fortæl ham om dine, så får I en masse at snakke om.
9. Husk masser af berøring. Det gør hverdagen meget sjovere, og giver jer begge mere overskud, hvis I husker at kysse og kramme hinanden hver dag. Sex er selvfølgelig også en vigtig kilde til et godt forhold, men man skal ikke undervurdere et dejligt kys i hverdagen.
10. Glem ikke dig selv. Det er meget vigtigt, at du ind imellem bruger tid på dig selv, og det som du har lyst til. Hæng ud med veninderne, og gør dig selv glad. Når du er glad, har du meget nemmere ved at være glad sammen med din kæreste
Læs også: 10 gode grunde til at have en kæreste