Bazarshoppen

leftText


Det tænder os
”Når øjnene mødes. Jeg tror på, at du kan se i en piges blik, hvad hun vil. Synes jeg en pige er sød, og hun ser på mig med intense ’jeg vil ha’ dig øjne’, er jeg solgt. – Thomas, 19

”At have intens øjenkontakt under en samtale, mens du ind imellem leger med en hårtot og griner af mine lidt lamme jokes. – Nicklas, 20

”Når vi kan mærke, at du har det oprigtigt sjovt.” – Bo, 25

”Når hun viser åbenlys interesse, men jeg alligevel ikke er sikker på, at jeg har hende.” – Gustav, 30

”Når du smiler og ser på mig, som om du kunne æde mig på den overdrevne måde. Det er tiltrækkende og sjovt.” – Jacob, 29

”Det hurtige blik, som er tilpas langt til, at det er på grænsen mellem at være tilfældigt og lidt for intenst til at kunne være det. Kombinerer du det med et sødt smil, bliver det ikke bedre. – Dan, 26

Læs også: Hvad mener han egentlig? 

Det virker på os
”At spille hard to get. Ikke på en ’jeg er prinsesse og for god til dig’-måde, men ved at snakke med mig, vise lidt interesse og så gå ud at danse med en af mine venner eller en anden. Det gør mig usikker på dine intentioner. Jeg får lyst til at vide mere.” – Thomas, 19

”Når du smiler eller griner med hovedet lidt på skrå.” – Nicklas, 20

”Når jeg får følelsen af, at det er os imod verden.” – Bo, 25

”At flirte ved at være meget touchy, smilende og imødekommende.” – Gustav, 30

”At være sjov, men samtidig nede på jorden.” – Jacob, 29

”At du ved, på en afslappet og naturlig måde, at du er en sød og dejlig pige. Du skal med dit kropssprog sige, på en imødekommende måde, ’Du skal gøre dig fortjent til mig’, så man ikke kan lade være med at overveje, hvordan man kan slå benene væk under dig.” – Dan, 26

Læs også: Typiske mandefejl i sengen. 

En god flirt
Par- og mandeterapeut Tomas Friis giver dig tre trin til en god flirt.

1. Lad være med at fyre typiske kedelige åbningslinjer af som ’kommer du her tit?’ eller ’hvad laver du så til dagligt?’ Sig noget anderledes!
2. Tænk over, allerede inden du tager ud, hvilke icebreakere, der kunne være naturlige og cool for dig. Noget ægte, som ikke virker anstrengt eller påtaget, når du fyrer det af.
3. Din påklædning skal være pirrende – ikke afslørende. Tænk juleaften – det er 10 gange mere spændende og sjovt at åbne en gave, der har ligget indpakket under træet og pustet til din nysgerrighed hele aftenen – end en CD fra Fona i den typiske sølvfarvede, snævre indpakning, der med det samme afslører facon og indhold.

Kommentar

Gem
  • 03. februar 2011 - kl. 22:54
    This really blew me away : ”Når jeg får følelsen af, at det er os imod verden.” – Bo, 25
Bikinilinje
Hvad gør du ved bikinilinjen om sommeren?
Bliver vokset hos en professionel
Vokser selv
Bruger skraber
Bruger Ladyshaver
Bruger hårfjerningsmiddel
Ingenting
Andet
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk